Om

Kunsthal for Maritim Æstetik/ KMÆ er et udstillingssted der arbejder interdisciplinært i krydsfeltet mellem kunst og videnskab. Vi tror at kunsten kan støtte videnskaben til at nå nye indsigter og at videnskaben kan inspirere kunsten. For ligesom med vand er grænserne mellem discipliner og sfærer flydende. Kunst er undersøgelser der arbejder stringent og metodisk, og videnskab er også en sanselig erfaring.

Hver udstilling er kurateret omkring et abstrakt tema. Kunstneren er valgt ud fra at have en praksis der netop fokuserer på en original tilgang til temaet på højt kunstnerisk niveau.

Hver udstillingen suppleres også af en række foredrag af kunstnere, forskere og kulturteoretikere, og bogudgivelser der perspektiverer tema og samtidig dokumenterer udstillingen.