VANDVERDNER –
– Kom og skab din egen kunst i Kunsthal for maritim æstetik!

Havet har altid været genstand for vores fantasi. I middelalderen troede man at onde søuhyrer lurede i dybet. Selv i dag er vi faktisk ret uvidende om hvad der findes under overfladen. Så kom og bidrag til at afdække livet i havet, når Kunsthallen åbner dørene for at de 12-17 årige kan skabe skabe kunst og fortællinger om livet i dybet.

ALLE KURSER ANNONCERES VIA FACEBOOK!

Udgangspunktet er kunstbogen Ved havet, som alle deltagere vil få udleveret til at arbejde med. Leder af kunsthallen Henrik Majlund Toft vil fortælle om hvordan havet er blevet oplevet gennem tiden, og vejlede i at skabe kunst og fortællinger med udgangspunkt i et havdyr, og verdensmålene 14 (livet i havet) og 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner).

Det foregår i kunsthallens lokaler på adressen Østergade 36, 8500 Grenaa. Tilmelding sker ved henvendelse til kunsthallen på email med angivelse af dato; kunsthalmae19@gmail.com Afvent venligst endelig bekræftelse. Hvis der er spørgsmål, kan de også rettes til kunsthallen via den angivne email.

Dette er et gratis forløb der udbydes som et tilbud til børn og unge under Covid-19 puljerne.

VANDVERDNER er støttet af Norddjurs Kommune.

Kunsthal for maritim æstetik er støttet af Statens Kunstfond